Undskyld, men hvad laver din strategi i ringbindet på hylden?
Uanset om du vil lancere et nyt produkt, markedsføre et eksisterende eller bevæge dig ind på nye forretningsområder, kommer du længst med en strategi, en taktik – og handling.
Støv strategien af
Det er set før. Ledelsen investerer stort i både eksterne konsulenter og interne ressourcer for at formulere sin strategi. Medarbejderne bliver indviet i tankerne – og herefter havner strategien trygt i et ringbind og samler støv på hylden.
Vi vil vove den påstand, at hvis du ikke kan formulere din strategi, dine taktikker og din handlingsplan på et A3-ark, så er arbejdet spildt. For kun hvis medarbejderne forstår, bakker op om og frem for alt husker deres rolle i strategien, bliver den ført ud i livet.
Derfor har vi udviklet nogle værktøjer, som får strategien helt ind under huden på dine medarbejdere i den hverdag, der følger efter en ofte lang strategiproces.