Vi ved, hvad du gerne
vil spørge om lige nu

Her har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet. Hvis dine spørgsmål ikke er her, svarer vi også gerne på dem. Bare spørg…

I bor på Fyn. Det gør vi ikke. Kan det fungere alligevel?

Faktisk har de fleste af vores kunder hjemme uden for Fyn, så du bliver ikke den første. Fyn er så praktisk placeret i landet, at vi ikke rigtig har langt til noget. Og vi tager gerne turen til både Sjælland, Jylland og øerne, så vi kan mødes og få lagt grunden til et tæt samarbejde.

Hvad har I lavet?

Det vil vi rigtig gerne vise dig. Men hvis du skal se dybden og kvaliteten i vores løsninger, kræver det lidt flere ord, end vi vil trække dig igennem her på skærmen. Vil du gerne høre, hvordan vi har skabt resultater for kunderne, vil vi meget gerne gennemgå relevante eksempler for dig ved et møde.

Hvorfor har jeg ikke hørt om jer før?

God markedsføring er at bruge sine kræfter/penge der, hvor det gør en forskel. Det er ikke en ambition for os at blive kendt af alle. Vores ambition er at blive kendt af de få og de relevante. Vi kommer i kontakt med vores kunder ved at tage direkte kontakt til dem eller ved, at vores nuværende kunder anbefaler os videre. Det er en langsommelig proces, som tager tid og, som er årsagen til, at du måske ikke kender os… endnu.

Vi går ikke målrettet efter kunder eller opgavetyper, der kan gøre os kendte. Ligesom vi ikke deltager i prisuddelinger. Vi ser hellere, at det er vores kunder, der roser vores arbejde end, at det er vores konkurrenter.

Er I dyre?

Nej. Vi vil meget gerne have et langvarigt samarbejde med vores kunder. Dette sker kun, hvis vi skaber resultater, der er med til at vækste eller øge indtjeningen i vores kunders virksomheder. Så vi har ingen interesse i at være dyre.

I stedet for at skabe hurtige løsninger vi tjener penge på her og nu, vil vi hellere investere energi og tid, så både I og vi på sigt har en god forretning.

I er to kvinder i ledelsen og flest kvinder i det hele taget. Er det en religion?

Nej. Vi søger hver gang den bedst kvalificerede til jobbet, og vi indkalder altid begge køn til samtaler.

Men vi elsker mænd. Så dem vil vi gerne have flere af.

Har du flere spørgsmål, eller vil du gerne have uddybet vores svar? Så er du velkommen til at kontakte os.