To Direktørsnegle og en Kajkage, tak

På min vej til arbejde har der ligget en bager, der lukkede engang sidste år. Siden da har jeg kigget på de tomme vinduer og håbet på, at der en dag ville åbne en ny bager, så vi igen kunne hente morgenbrød. Nu var den gamle bager egentligt ikke særligt spændende, så lukningen kom ikke som nogen overraskelse.

For ganske nylig åbnede en ny bager og det var med stor forventning, jeg første gang gik ind af døren. Til min store overraskelse lignede det, trods renovering og ny bemanding i bageriet, fuldstændig den gamle bager. Udvalget var stort set de samme 20-25 forskellige varer. Og så er det, jeg tænker, om vi danskere virkeligt er så forudsigelige, at bagerne ikke gider lave andet end det, som (nu gætter jeg) 75 % af kunderne spørger efter. Burde man som ny i byen ikke vise, at her er en NY BAGER og ikke bare en, der også laver de samme 5 slags tørkager, 5 slags gærkager og den obligatoriske brunsviger (vi er jo fynboer) som alle de andre bagere?

Jeg ved, at de findes derude i Danmark. De bagere, der tør lave nye kager og som dermed kan overraske på en ganske fredelig søndag. Hurra for dem – og hurra for at man da så stadig selv kan trække i bagertøjet og svinge en dejskraber.